Handelsbetingelser for Scanlas ApS
1. Generelt
Disse handelsbetingelser gælder for køb foretaget hos Scanlas ApS via webshoppen på www.scanlas.dk.
Ved køb accepterer du nedenstående handelsbetingelser.
2. Virksomhedsoplysninger
Scanlas ApS
Birkerød Kongevej 137
3460 Birkerød
E-mail: salg@scanlas.dk
CVR: 25538870
3. Bestilling
Bestilling sker via webshoppen, hvor du vælger varer, lægger dem i kurven og gennemfører betalingen.
Når du afgiver en ordre, modtager du automatisk en ordrebekræftelse pr. e-mail. Ordrebekræftelsen er en bekræftelse på, at vi har modtaget din ordre.
Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris.
I tilfælde af forsinkelser, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen – f.eks. give dig pengene tilbage, eller hjælpe dig med at finde en tilsvarende vare et andet sted.
Erhvervskunder og offentlige institutioner kan også bestille via e-mail eller telefonisk henvendelse.
3.1 Bestilling af låsecylindre
Ved bestilling af flere låse, som ønskes kodet til samme nøgle, medfølger kun de originale 2-3 nøgler fra den første lås.
Øvrige originale nøgler kan efter omkodning ikke længere anvendes og medfølger derfor ikke.
Hvis låsene ønskes omlagt til egen nøgle eller nøglekode, produceres der en omlægningsnøgle, som faktureres og leveres sammen med låsene.
4. Produktinformation
Vi bestræber os på at give så præcise og opdaterede oplysninger som muligt om vores produkter.
Der kan dog forekomme mindre afvigelser i billeder, beskrivelser, specifikationer og farver.
Har du spørgsmål til et produkt, er du altid velkommen til at kontakte os på salg@scanlas.dk.
5. Priser
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inklusive 25 % moms.
Priser kan ændres uden varsel frem til bestillingstidspunktet. Den pris, der fremgår ved gennemført bestilling, er den gældende pris for købet.
Eventuelle rabatter og kampagner gælder kun i den angivne periode.
6. Betaling
6.1 Betalingssikkerhed
Alle betalinger behandles via en krypteret forbindelse (SSL).
Kortoplysninger håndteres sikkert af vores betalingsudbyder og gemmes ikke af Scanlas ApS.
Beløbet trækkes først, når varen afsendes. Vi tager ikke kortgebyrer.
6.2 Betalingsmuligheder – Privatkunder
Vi accepterer blandt andet:
- Visa
- Mastercard
- MobilePay
- Apple Pay
- Google Pay
- Klarna
Kortoplysninger håndteres sikkert af vores betalingsudbyder og gemmes ikke af Scanlas ApS.
6.3 Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:
- Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
- pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.
Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
6.4 Betalingsmuligheder – Erhvervskunder
Erhvervskunder kan efter aftale betale via:
- Kortbetaling
- Bankoverførsel
- Faktura
- EAN-fakturering
Fakturabetaling forudsætter kreditgodkendelse.
7. Levering
Vi bestræber os på at afsende lagervarer bestilt inden kl. 12 på hverdage samme dag. Bestillinger efter klokken 12 sendes næste hverdag. Når varen er afsendt, er leveringstiden 1-4 hverdage.
Levering sker med blandt andet:
- PostNord
- GLS
Leveringstiden afhænger af lagerstatus og fragtfirma.
7.1 Risiko og ansvar ved levering
Hvis du vælger levering uden kvittering, eksempelvis Flexlevering, overgår risikoen for varen til dig på leveringstidspunktet.
Ved levering til pakkeshop kan fragtfirmaet i travle perioder ændre afhentningssted.
Hvis en pakke ikke afhentes og returneres til os, kan der opkræves de reelle returomkostninger for at pakken sendes retur eller ny fragtomkostning.
7.2 Fri fragt
Fri fragt tilbydes ved køb over et nærmere angivet beløb og gælder kun udvalgte leveringsformer.
Visse varer, herunder tunge eller voluminøse produkter, kan være undtaget.
7.3 Modtagelse af varer
Vi anbefaler, at du kontrollerer pakken ved modtagelse.
Ved synlige skader anbefaler vi, at du:
- Tager billeder af emballage og indhold
- Kontakter os hurtigst muligt
8. Reklamation
Som forbruger har du 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
Reklamationsretten omfatter fejl i materiale og fremstilling, men dækker ikke:
- Almindelig slitage
- Forkert anvendelse
- Manglende vedligeholdelse
- Uautoriserede ændringer
Ved berettiget reklamation kan varen blive:
- Repareret
- Ombyttet
- Refunderet helt eller delvist
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Varen sendes til:
Scanlas ApS
Birkerød Kongevej 137
3460 Birkerød
Vi anbefaler, at du kontakter os før returnering, så vi hurtigst muligt kan hjælpe dig videre.
Hvis du handler som erhvervsdrivende, forbeholder vi os retten til at afhjælpe f.eks. i form af reparationer frem for at ombytte.
9. Fortrydelsesret – Privatkunder
Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb.
Du kan sende en e-mail til salg@scanlas.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan også give os besked ved at bruge fortrydelsesfunktionen, du finder nederst på vores hjemmeside under Annuller ordre.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.
Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du give os besked inden for 14 dage. Herefter har du yderligere 14 dage til at returnere varen.
Varen sendes til:
Scanlas ApS
Birkerød Kongevej 137
3460 Birkerød
Ved returnering:
- Betaler du selv returfragten
- Varen bedes returneres forsvarligt emballeret
- Det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
Du hæfter kun for en eventuel værdiforringelse, hvis varen er håndteret ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion.
Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
Fortrydelsesretten gælder ikke for:
- Specialtilpassede eller specialfremstillede varer, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg.
10. Returnering og tilbagebetaling
Returnering bedes ske forsvarligt emballeret og med ordrenummer eller fakturaoplysninger.
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Tilbagebetaling sker til samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, efter modtagelse og vurdering af varen.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Ved uafhentede pakker forbeholder vi os retten til at opkræve et gebyr svarende til vores faktiske returomkostninger.
11. Erhvervskunder
Erhvervskøb er som udgangspunkt ikke omfattet af fortrydelsesret.
Returnering af erhvervskøb kan kun ske efter forudgående aftale.
Specialbestilte varer tages ikke retur.
12. Ansvarsbegrænsning
Scanlas ApS kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser eller mangler, som skyldes forhold uden for vores kontrol, herunder:
- Force majeure
- Strejke
- Myndighedsindgreb
Scanlas ApS er ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
13. Klageadgang
Hvis du ønsker at klage over dit køb, skal du kontakte salg@scanlas.dk.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du kontakte Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for: Nævnenes Hus.
For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.220 kr. og højst 100.000 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.
Har du bopæl i Danmark og handlet med en sælger udenfor Danmark, men indenfor EU, Norge, Island eller Storbritannien, kan du klager til Forbruger Europa her.
Hvis du bor i et andet EU-land, Norge eller Island, kan du kontakte Forbruger Europa-kontoret i det pågældende land.
14. Ændringer
Scanlas ApS forbeholder sig retten til løbende at ændre handelsbetingelserne. Den gældende version vil altid være tilgængelig på webshoppen.
15. Misbrug
Misbrug af webshoppen eller forsøg på svindel vil blive politianmeldt.
16. Kontakt
Scanlas ApS
Birkerød Kongevej 137
3460 Birkerød
E-mail: salg@scanlas.dk
17. Standardfortrydelsesformular
(jf. e-mærkets officielle standardformular)
(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
Scanlas ApS
Birkerød Kongevej 137
3460 Birkerød
E-mail: salg@scanlas.dk
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
_______________________________
Bestilt den: _______________________________
Modtaget den: _______________________________
Forbrugerens navn: _______________________________
Forbrugerens adresse: _______________________________
Forbrugerens underskrift: _______________________________
Dato: _______________________________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 09.09.2026
